Nikolaj Thomsen

Afdelingsleder
+45 41450040
nmt@jobspartner.dk

Jeg er født og opvokset i Hjørring og kan derfor kalde mig selv for en ægte vendelbo – godaw. Da jeg samtidig har oplevet en masse af denne skønne planet er jeg også en selv-proklameret verdensmand. Universitetet har givet mig papir på at jeg er civilingeniør med speciale i innovation, forandringer, forretningsudvikling og procesoptimering. Jeg har også mange interesser, såsom kunstig intelligens, Fermi paradokset, borgerløn, det ydre rum, vaneforandringer, biler, virtual reality, personlig produktivitet, fremtidsforskning, uddannelse, gamification og E-sport. Men pas på… Hvis du først får mig i gang, stopper jeg ikke med at snakke. Jeg kan godt lide at have mit jern i mange ildsteder og heldigvis variere mine opgaver lidt hos Jobs Partner.

Min hverdag hos Jobs Partner:

I Taastrup arbejder jeg med at få borgere i arbejde og uddannelse, og så er jeg tilknyttet nye projekter indenfor optimering af kommuners interne processer. Derudover har jeg lidt interesse og erfaring med IT og computere, så det hjælper jeg også til med.

Det bedste/vigtigste ved mit job:

Som mange af mine kolleger kan jeg godt lide at hjælpe mennesker omkring mig og de bedste øjeblikke i mit arbejde er når borgere, kolleger, virksomheder eller sagsbehandlere takker for min hjælp.