Christian Clemmensen

Multimediedesigner
chc@jobspartner.dk

Jeg blev uddannet Multimediedesigner i 2011, og derefter udlært Digital Art Director. Jeg kommer fra et job i reklamebranchen som AD’er, hvor jeg lærte en hel masse om design og visuelle koncepter. Jeg har altid interesseret mig for design og programmering af websites, og har haft det som hobby siden folkeskolen. Så det var klart for mig, at det var den vej jeg skulle i min karriere. Jeg har en kæmpe passion for at få idéer til at se pæne ud, og jeg har været så heldig at få lov at arbejde med det jeg brænder for.

Min hverdag hos Jobs Partner:

Hverdagen i Jobs Partner går bl.a. med design og programmering af websites, samt grafiske opgaver til tryk, heriblandt brochurer, visitkort og mindre hasteopgaver. I øvrigt har jeg nogle tekniske opgaver med serveropsætning, hvilket jeg også finder meget interessant.

Det bedste/vigtigste ved mit job:

Det, der er vigtigst for mig i mit job, er variation i opgaverne. Jeg holder meget af at lave forskellige ting indenfor design, og også de mere tekniske opgaver, som fx programmering. Desuden er det utrolig vigtigt for mig, at Jobs Partner er en meget rummelig og menneskelig virksomhed med højt til loftet, gode værdier, og plads til at man kan være sig selv, i selskab med sine gode kolleger.